Siden Ove Pedersen startede Stevns El Service i 1987 har vores fokus været at udføre vores arbejde, så du som kunde er tilfreds med resultatet. Og du kan stadig kende os på vores blå biler. Vi lægger stor vægt på, at vores arbejde er af god kvalitet og udført korrekt ifølge gældende lov. Og da udviklingen går stærkt, sørger vi for at holde os opdaterede på ny viden, så du altid får den bedste service.

Stevns El Service favner bredt inden for el-branchen, og vores dygtige medarbejdere sørger for en god stemning både hos vores kunder, på værkstedet og på kontoret.
Vi stræber efter, at det er sjovt at gå på arbejde, og vi tager hinanden med på råd, når det er nødvendigt.

Vi hjælper døgnet rundt

Vores døgnvagt er til glæde for vores mange kunder, der har akut brug for hjælp, når der opstår problemer med elinstallationerne, som for eksempel, at strømmen går i huset.
Vi lytter til vores kunders behov og finder den løsning, der passer bedst. Vi laver derfor gerne en midlertidig løsning, hvis det er uden for almindelig arbejdstid og sender en mand ud næste hverdag for at reparere problemet. Det sparer tid og penge for vores kunder.

Vi forstår, når noget haster, og vi prioriterer derfor hastesager. Det er vigtigt for os at løse dine el-problemer på en hurtig, effektiv og kompetent måde, og vi tager god service som en selvfølge. Vores erfarne medarbejdere er vant til at løse mange forskellige opgaver og har derfor oparbejdet en bred kompetence. Vores mål er hele tiden at udvikle os og lære nyt, og vi søger gerne efter nye løsninger.